Problemer med datidens biler.

-Smøring af bremsestænger og bladfjedre og styreforbindelser var nødvendigt, fordi de var meget udsatte for vand skidt og grus, som gav stor slid.

-Forlygteindstilling

-Karossen sad fast på et chassi (undervogn), og karossen kunne ændre facon over tid. Så var det nødvendigt at lægge skiver hvor karossen og chassiet var boltet sammen, så dørene igen passede og kunne lukkes uden problemer. Især et problem for biler med trækarosse.

-Trækarosser var meget udsat for råd.

-Olieskift: for hver 2000 km kørsel. Gælder ikke for DKWén da den er en totakter.

-Dæk var blevet bedre midt i 30érne, og punkterede ikke for hver 400 km, som man kunne ressikere 10 år før. Men den største og mest afgørende årsag var, at vejbelægningerne var blevet bedre.

Eksempel på et standart 1500 km eftersyn (i 1934) på en Ford bil.

Vognen vaskes, pudses. Betrækket børstes.

Motorolien skiftes.

Smøring af vognen overalt

Batteriet undersøges og fyldes op.

Dynamoen undersøges og justeres

Strømfordelerens kontaktpunkter renses.

Tændingen indstilles.

Karburatoren justeres.

Alle lamper kontrolleres.

Bremserne kontroleres og justeres.

Støddæmperne fyldes op og justeres.

Lufttrykket i dækkene justeres

Styretøjet undersøges og justeres.

Forhjulene spores af.

Alle karosseribolte, Fjederhængsler og trækstænger efterspændes.

Til en pris på 12 kroner (minus motorolie).

Den fuldt optrukne linie er oktantallet.
Den stiblet linie er kompressionsforholdet.

Når vi idag ser på hvor megen benzin, en bil brugte dengang, og tænker på hvor få hestekræfter de havde, og hvor langsomt de kørte. Så var det ikke fordi de ikke kunne bygge bedre motorer, men fordi at benzinen var af en dårlig kvalitet, og med lavt oktantal. Efterhånden som der kom benzin på markedet med højre oktantal, forbedrede bilfabrikanterne motorene med højere kompression, som kan ses på skemaet.