Under krigen

1 verdenskrig : Da USA gav sin krigserklæring (6 april 1917), standsede al petroliumsimport til danmark øjeblikkelig, indtil krigen sluttede. Snart var der også benzinmangel, og man begyndte at tilsætte sprit til benzinen. Fra sensommeren 1918 stansede al motorvognskørsel.
2 verdenskrig

Den 4 september 1939 blev privat bilkørsel forbudt. Man ønskede at spare på de resurser, som man var nød til at importere. Den 9 April 1940 blev Danmark besat, og Danmark blev mørkelagt. Da krigen sluttede og privatkørsel igen blev tilladt, var det med rationering af benzin indtil 1950.

Forlygte
Da man forlangt at biler skulle have blændet lygterne, da man indførte mørkelægning, skulle man montere en skærm foran lygten. Bag udskæringen under skærmen, skulle der ligge et stykke blåt celluloid (datidens plastikfolie). De små runde huller skulle være 5mm i diameter. Hvid for normale bilister, grønt for politiet, orangegult for brandvæsen og ambulancer, vandblå for forsvaret.


Baglygte	Stoplygte
Salg af køretøjer under krigen. Da Danmark blev besat blev al privat kørsel forbudt, og man havde brug for en tilladelse for at køre. Næsten alt begyndte at blive en mangelvare, og priserne på køretøjer steg, også på grund af den begyndende inflation. For at få styr på salgspriserne blev der lavet en bekendtgørelse (af 9 juni 1941) som gjorde at hvis man ville sælge et køretøj skulle man have tilladelse af varedirektoratet. Varedirektoratet satte administrativt en pris på køretøjet. Efter bekendtgørelse af 11 maj 1943 skulle hvert enkelte køretøj (ikke motorcykler) vurderes af en vurderingsmand der satte en maksimal salgspris for salget. Politiet havde store problemer med at håndhæve lovene, fordi hvis et salg skete til en højere pris end den tilladte så skulle både sælger og køber straffes. Hvis køber var utilfreds med den overpris han var nød til at betale for at få køretøjet, så ville han selv blive straffet hvis han gik til politiet. I realiteten blev køretøjer solgt til over det 5-6 dobbelte af vurderingspriserne. Brug af vurderingsmand stoppede først den 29 november 1945 (dog ikke for lastbiler). I stedet for satte man de listepriser som varedirektoratet brugte op for personbiler. Eksempler; bil årgang 1931 plus 90%, årgang 1935 plus 50%, årgang 1937 og fremefter plus 30%.
DKWèn blev brugt af Flammen Modstandsmanden Bent Faurschou-Hviid kaldet Flammen, var med til at likvidere stikkere. Han foretrak at køre i en DKW under en opgave, fordi bilen var lille, og den havde nemmere ved at komme igennem Københavns trafik.
Der var boligproblemer før besættelsen , og det blev kun værre under besættelsen, bla.a. fordi bygning af bunkers på vestkysten, og beskyttelsesrum brugte mange resurser. (1941) ca. 1/5 af hele landets befolkning levede i rum der havde mindre end 10 kubikmeter luft per person (eksempel 2,5 meter * 2 meter lofthøjde 2 meter giver 10 kubikmeter). Boligproblemet blev først rigtig løst op i 1960èrne.
I Tyskland Da Tyskland gik i krig i 1939 begyndte de at rekvirere civile biler der skulle bruges af deres hær. De var ikke interreseret i DKW biler fordi de var for små og for svage. Det ændrede sig sidst i krigen da der blev mangel på alt. Men hvis man havde været forudsende, og havde skilt bilen ad, og oplagrede den flere steder, var man ikke interreseret i at rekvirere bilen, fordi det ville give for meget arbejde.
Motorkørslen efter krigen blev frigivet den 1 Marts 1946 for privatkørsel. Benzin rationeringen ophørte den 1 November 1947. Politiet fik en travl tid indtil at bilisterne igen havde vænnet sig til at køre bil, og at fodgængere og cyklister blev klar over at de ikke mere var de eneste på vejene. Køretøjerne var i dårlig stand. Enten fordi de havde kørt under hele krigen med gasgenerator og manglende reservedele, eller fordi de har været opklodset i 5 år.